Tal fra branchen
2024 – Året der gik i film & tal
WIFT er udkommet med en statistisk undersøgelse af alle de danske fiktionsfilm, der udkom i 2024 i biograferne og online. Vi har undersøgt fordelingen af udvalgte identitetsmarkører som køn, hudfarve, seksualitet, alder og funktionsvariation/handicap i 22 danske film.
Mangfoldighed, eller manglen derpå, har været på alles læber de sidste par år. Ikke mindst efter Et Større Billede kampagnen den 1.2.2023, der visuelt og humoristisk satte ansigt på alle dem, vi ser på skærmen og alle dem, der mangler. Men er der sket noget siden februar 2022? Har snakken medført handling?
Vi i WIFT, (som nu også tæller initiativtagerne til Et Større Billede), satte os for at lave en lille temperaturmåling. For man kan synes og føles nok så meget, om at mangfoldigheden har taget overhånd, eller at intet ændrer sig, men hvad siger data om danske spillefilm fra 2024?
Se hvad vi fandt ud af: 2024 – Året der gik i film & tal
De største public service-kanalers kønsrepræsentation (udgivet 2022)
Mediernes Forsknings- og Innovationscenter på SDU har i samarbejde med media intelligence-virksomheden MediaCatch via en AI analyseret mere end 1.200 timers fjernsyn fra DR1, DR2, TV 2 og TV 2 News. Kanalerne er blevet monitoreret 24/7 i perioden 16/10 til 5/12 2021, og alle ansigter på skærmen er af AI’en med 98% nøjagtighed blevet kategoriseret som mand eller kvinde. Alle tal i undersøgelsen er uden værter (medmindre andet er angivet i selve undersøgelsen).
Centrale indsigter:
Færre end hver tredje person på skærmen på DR og TV 2’s fire største tv-kanaler er en kvinde. Kvinder er i højere grad med i ’bløde’ programmer, underholdning etc. og mindre i ’hårde’ programmer, politiske debatter, humor etc.
Kilde: Analysen ’Køn i medierne’, Mediernes Forsknings- og Innovationscenter, SDU, 2022.
.
Kønsfordeling på kanaler:
- DR1: Kvinder: 31,4 % – Mænd: 68,6 %
- DR2: Kvinder: 28,0 % – Mænd: 72,0 %
- TV 2: Kvinder: 32,7 % – Mænd: 67,3 %
TV 2 News: Kvinder: 27,9 % – Mænd: 72,1 %
Kønsfordeling i Nyhederne og TV Avisen:
- TV 2 Nyhederne 21.30: 37,2 % kvinder
- TV 2 Nyhederne 19.00: 36,3 % kvinder
- TV Avisen 21.00: 32,8 % kvinder
- TV Avisen 18.30: 28,1 % kvinder
Kønsfordeling i udvalgte programmer:
- Debatten på DR2: 24,8 % kvinder
- Natholdet, TV 2: 20,8 % kvinder
- Go’ aften LIVE, TV 2: 43,1 % kvinder
- Aftenshowet, DR1: 34,0 % kvinder
- Vild med dans, TV 2: 53 % kvinder
Kønsbalance og mangfoldighed i mediebranchen 2021 (udgivet 2022)
DMJX og Danske Medier har sammen gennemført undersøgelsen ’Kønsbalance og mangfoldighed i mediebranchen 2021’. Undersøgelsen er en del af et treårigt innovationsprojekt under Nordisk Råd med fokus på bedre kønsbalance i de nordiske medier.
Centrale indsigter:
- Ansatte i mediebranchen: 46 % kvinder – 54 % mænd
- Mellemledere: 40 % kvinder – 60 % mænd
- Øverste ledelse: 35 % kvinder – 65 % mænd
Kilde: Undersøgelsen ’Kønsbalance og mangfoldighed i mediebranchen 2021’, Danske Medier og DMJX, 2022
Ligestilling i nyhedsmedierne – Who Makes the News? 2020 (udgivet 2021)
Undersøgelsen ’Ligestilling i nyhedsmedierne’ er den danske del af den globale undersøgelse: ’Who Makes the News? 2020’ i regi af Global Media Monitoring Project (GMMP). Den globale undersøgelse udføres hvert femte år, og Danmark deltager for tredje gang.
Centrale indsigter:
- Nyhedskilder: Andelen af kvindelige nyhedskilder og -aktører er steget fra 25% i 2015 til 35% i 2020.
- Eksperter: Kvinder er i mindre grad end tidligere brugt som ekspertkilder. Hvor 38 % af ekspertkilderne i 2015 var kvinder, er andelen nu faldet til 25 %.
- Alder: Det er overvejende yngre og midaldrende kvinder, der optræder i nyhederne. Blandt nyhedskilder, der har rundet de 50 år, er en meget lille andel kvinder.
- Journalister: Kønsfordelingen blandt de journalister, der har leveret nyhederne på undersøgelsesdagen var i 2015 tæt på 1/3 kvinder på tværs af medietyper. I 2020 står kun 18 % kvindelige journalister bag printaviserne historier, hvorimod kvindelige journalister står bag ca. 50 % af indslagene på radio og tv.
Kilde: Den danske del af undersøgelsen ’Who Makes the News? 2020’ i regi af Global Media Monitoring Project, RUC, 2021.
Akademikerbladets optælling af de 50 mest citerede eksperter i medierne
- Danmarks 50 mest citerede eksperter 2020 (6 kvinder, 0 minoriteter)
- Danmarks 50 mest citerede eksperter 2021 (7 kvinder, 0 minoriteter)
- Danmarks 50 mest citerede eksperter 2022 (3 kvinder, 0 minoriteter)
- Danmarks 50 mest citerede eksperter 2023 (5 kvinder, 0 minoriteter)
- Danmarks 50 mest citerede eksperter 2024 (5 kvinder, 0 minoriteter)
DFI’s rapporter om køn og etnicitet i dansk film
Køn:
- Undersøgelse af kønsfordelingen i dansk film 2016
- Undersøgelse af kønsfordelingen i dansk film 2020
- Køn i dansk film 2012-2017 (2018)
- Køn i dansk film 2012-2018 (2019)
- Køn i dansk film 2012-2019 (2020)
- Køn i dansk film 2012-2020 (2021)
- Køn i dansk film 2012-2021 (2022)
- Køn i dansk film 2012-2023 (2024)
Etnisk mangfoldighed:
- Undersøgelse af etnisk mangfoldighed i dansk film 2015
- Undersøgelse af etnisk mangfoldighed i dansk film 2018
- Undersøgelse af etnisk mangfoldighed i dansk film 2022
Social og geografisk mangfoldighed:
Ansvarlig Presses rapporter om etniske minoriteter i danske nyhedsmedier
Køn & Arbejde på Film & TV 1992-2002
.
WIFT offentliggjorde I 2003 en analyse af hvordan det stod til med ligestillingen fra 1992-2002: Køn & Arbejde på Film & TV 1992-2002