STYRKER REPRÆSENTATION I FILM- OG MEDIEBRANCHEN

STYRKER REPRÆSENTATION I FILM- OG MEDIEBRANCHEN

2024 – ÅRET DER GIK I FILM & TAL

  • Kvinder dominerer hovedrollerne
  • Kun 0,5% queer repræsentation på skærmen
  • Ingen handicap repræsentation
  • Mange ikke-hvide skuespillere på skærmen, men de spiller funktionsroller
  • Kvindelige skuespillere har flest roller i 30’erne, mens mandlige skuespillere har flest i 50’erne.
  • Kvindelige instruktører er i gennemsnit 10 år ældre end mandlige instruktører

2024 – ÅRET DER GIK I FILM & TAL

  • Kvinder dominerer hovedrollerne
  • Kun 0,5% queer repræsentation på skærmen
  • Ingen handicap repræsentation
  • Mange ikke-hvide skuespillere på skærmen, men de spiller funktionsroller
  • Kvindelige skuespillere har flest roller i 30’erne, mens mandlige skuespillere har flest i 50’erne.
  • Kvindelige instruktører er i gennemsnit 10 år ældre end mandlige instruktører

BAG KAMERAET I 2024

KØN BAG KAMERAET:
Mændene dominerer i toppen bag kameraet

Bag kameraet* (top 5 stillinger: instruktør, producer, manusforfatter, fotograf og klipper) var der 68% mænd, 32% kvinder og 0% non binære**.
*Grundet begrænsede ressourcer er det kun udvalgte stillinger, der er medtaget i optællingen.
** Dette er et skøn, da man ikke automatisk kan antage, hvilket køn folk identificerer sig med.

Hvis vi sammenligner med statistikken i WIFT’s rapport “Køn og Arbejde”, der afdækker perioden 2002-2012, er repræsentationen af kvinder forbedret, omend beskedent i betragtning af, at der er gået over ti år. I 2012 indtog mændene 80% og kvinderne 20% af top 5 stillinger (instruktør, producer, fotograf,manusforfatter, klipper) bag kameraet.

ALDER & KØN BAG KAMERAET:
I 2024 var kvindelige instruktører ældre end deres mandlige kollegaer

Gennemsnitsalderen for personer, der bestrider top fem stillinger bag kameraet, er lige (kvinder er i gennemsnit 44 år, og mænd 45 år). Der er dog én kategori, hvor en betydelig forskel er iøjnefaldende. De kvindelige instruktører, der har instrueret film i 2024, er i gennemsnit ti år ældre (55 år) end deres mandlige kollegaer (45 år).

Da antallet af top 5 stillinger statistisk set er relativt få (i alt 149 stillinger, heraf 6 kvindelige instruktører og 22 mandlige instruktører), siger det ikke nødvendigvis noget om en generel tendens. Men DFI’s kvalitative rapport ”Fra uddannelse til debut” fra 2018 (s.19-22) peger på, at nyuddannede kvindelige instruktører har oplevet flere barrierer baseret på deres køn. At de oplever, at konsulenten har tvivlet på, at de kunne have ansvaret for et projekt, hvis de har virket usikre. Nogle har modtaget afslag, som de oplevede som personlige, og dette har virket nedbrydende. At kvinder er længere tid om ansøgninger end deres mandlige kollegaer og føler, at det forventes, at ansøgningerne skal være mere gennemarbejdede. Graviditet, barsel og små børn har haft indflydelse på, hvordan omverdenen vurderede kvindernes professionelle engagement, udover at de også har været udfordret logistisk og tidsmæssigt.

HUDFARVE BAG KAMERAET:
Kun 8% ikke-hvide bag kameraet

I 2024 fordelte sig 92% hvide & 8% ikke-hvide* bag kameraet.

Bag kameraet var der 62% hvide mænd, 30% hvide kvinder, 6% ikke-hvide mænd og 2% ikke-hvide kvinder.

Mens repræsentationen foran skærmen for ikke-hvide er blevet markant bedre, ja faktisk er repræsentativ for befolkningen, er der stadig få repræsentanter bag skærmen. Det er særligt ikke-hvide mænd, der er synlige, entreprenante og som i højere grad end ikke-hvide varetager flere funktioner på samme produktion.

Fun fact: Super 8 afgangsfilmen Ripple står for 33% af al bag kamera POC repræsentation i danske film i 2024.**

*Nederst kan du i detalje se, hvordan vi har defineret “ikke-hvide”
** På flere film indtager samme person flere poster. Der tælles for hver stilling, ikke personen.

FORAN KAMERAET I 2024

KØN FORAN KAMERAET

I 2024 var der 57% mænd, 43% kvinder og 0% nonbinære foran kameraet*
*Gælder hovedroller, biroller og funktionsroller. Karakterens køn registreres, ikke skuespillerens.

I 2024 dominierer kvinder i hovedroller.

Selvom kvinder kun udgør 43% på skærmen, dominerer kvinder i hovedroller i 2024.

  • Hovedroller fordeler sig nemlig 61% til kvinder og 39% til mænd (hhv. 23 og 15 hovedroller).
  • Biroller fordeler sig 45% til kvinder og 55% til mænd (hhv. 69 og 86 biroller).
  • Funktionsroller fordeler sig 40% til kvinderne og 60% til mænd (hhv. 99 og 148 funktionsroller).

Det er selvfølgelig en ønskværdig udvikling, at kvinders perspektiv, efter mange års underrepræsentation, udfoldes i danske film, og 2024 var i den henseende et år, der centrerede kvinders fortællinger. Drejer dette sig om et enkelt års afvigelse, eller er det en del af en større tendens? For trods flere års underrepræsentation, er det i alles interesse i det lange løb, at ingen køn forfordeles. Lad os se nærmere på statistikken.

Hvis vi sammenligner med DFI’s kønsstatistik i DFI støttede film i årene 2012-2021 (s. 15) ser kønsfordelingen således ud:

  • DFI spillefilm, voksne: Hovedroller 38% kvinder 62% mænd
  • DFI spillefilm, børn & unge: Hovedroller 37% kvinder 63% mænd

Vores statistik inkluderer indie-produceret film uden DFI støtte, (hvor kvindelige hovedroller i øvrigt er stærkt overrepræsenteret med hele 75%!).

Derfor ville det være mere retvisende at trække tallene ud for indie-film, og se på fordelingen på DFI-støttede film alene:

2024 (vores tal)

  • DFI spillefilm, voksne: hovedroller 55% kvinder, 45% mænd
  • DFI spillefilm, børn & unge: hovedroller 60% kvinder, 40% mænd

DFI’s tal 2012-2021

  • Spillefilm, voksne: hovedroller 38% kvinder 62% mænd
  • Spillefilm, børn og unge: hovedroller 37% kvinder 63% mænd

Så tallene i 2024, sammenlignet med flere års gennemsnit, er en afvigelse. (Dog var 2021 også et godt år for kvindelige hovedroller, når man ser på tallene fra DFI, s.15).

Måske tænker nogle, at det er fint, at den generelle ulighed mellem kønnene foran kameraet opvejes af, at kvinder har flere hovedroller? Det betyder dog noget for kvindelige skuespilleres evne til at have en karriere i branchen. Hovedroller er der få af, mens der er flere biroller og mange funktionsroller. Så selvom man med mange kvindelige hovedroller styrker perceptionen af, at kvinder er særlig stærkt repræsenteret, gavner det ikke kvindelige skuespilleres generelle muligheder for at have en bæredygtig karriere i branchen, da hovedroller udgør så lille en andel af det samlede antal roller.

Denne rapport fra Dansk Skuespillerforbund oplyser, at:

  • Mandlige skuespillere tjener 28,5% mere i løn end kvindelige skuespillere
  • Kvinder får færre roller

Endvidere meddeler Dansk Skuespillerforbund, som har adgang til skuespilleres kontrakter, at kvindelige roller i gennemsnit har færre optagedage end mandlige roller.

Til statistik-elskere
Hvis du kan li’ at fordybe dig i statistik, kan du her se, hvordan kvinder og mænd fordeler sig forholdsmæssig indenfor de tre rolle-kategorier (det handler ikke om numerisk fordeling, men om forholdsmæssig fordeling), så værsgo’:

KØN OG ALDER FORAN KAMERAET:
Mænd peaker i 50’erne og kvinder i 30’erne

Statistisk set var der i 2024 flest hoved- og biroller til kvinder i 30’erne, mens der er flest til mænd i 50’erne.

I 2024 var der 1 rolle til en kvinde i 60-69 år kategorien, mens der var 13 roller til mænd i samme alderskategori.

Politiken lavede i januar 2024 et interview med en række kvindelige skuespillere over 50, som oplevede, at telefonen stoppede med at ringe efter de 50. Statistikken for 2024 understøtter denne oplevelse.

Set over en hel karriere har mænd foran skærmen mere arbejde, flere roller og arbejder i længere tid end kvinderne. Så mandlige skuespillere tjener 28,5% mere i løn end kvindelige skuespillere, og efter at skuespillere fylder 50 år, øges løngabet til 37%*. Kilde: Dansk Skuespillerforbund

HANDICAP REPRÆSENTATION FORAN KAMERAET:
INGEN handicap repræsentation i danske film i 2024

I 2024 var der ingen eksplicit repræsentation af personer med handicap/funktionsvariation, til trods for at op til 31%* af den danske befolkning vurderes til at have et handicap.

Der er dog gråzoner i fht. definition af handicap: sygdom, der medfører et kronisk handicap og alderdom.

Der er nemlig i en film en enkelt karakter, der af omgivelserne diagnosticeres med skizofreni. Skizofreni er en psykisk sygdom. Hvis den er kronisk, kan det defineres som et handicap.

Ligeledes er der i en anden film en karakter, der har demens. Demens er en sygdom, som bliver så invaliderende, at det medfører handicap. Men det er en gråzone, hvor vidt fremskreden alderdom og dermed nedbrud af kroppen bliver defineret som handicap.

Hvis vi tog begge karakterer med i statistikken, ville handicap-repræsentationen være 0,5%. *https://www.vive.dk/media/pure/yvrbg2xb/1021212

Se afsnittet “Hvem har lavet denne undersøgelse?”, hvis du vil læse mere om kategorien handicap/funktionsvariation.

SEKSUALITET FORAN KAMERAET:
Kun 0,5 % queer repræsentation. Ingen ung queer repræsentation.


Kun to queer karakterer I danske film 2024.

Ud af 440 karakterer, var der kun TO karakterer, der var utvetydigt, eksplicit queer. Karaktererne Miss Nelly og Brian, som er homoseksuelle, var at finde i “Børnene i Sølvgade”. Det svarer til 0,5%.

Selvom der ikke er et definitivt procentdel af befolkningen, som er queer, ligger tallet på 8% i følge Institut for Menneskerettigheder.

Ingen ung queer repræsentation.
De to queer karakterer, der findes i danske film i 2024, er hhv. i 40’erne og i 50’erne. Ergo der findes 0% ung queer repræsentation. Blandt unge er tallet for queer 11,5% i følge Institut for Menneskerettigheder.

HUDFARVE FORAN KAMERAET:
Ikke-hvide skuespillere er fint repræsenteret i antal, men spiller primært funktionsroller

I 2024 var der en repræsentativ fordeling af hudfarve foran kameraet. Flere film (“Vejen Hjem”, “Kalak”, “Birthday Girl”) der foregik i særlige miljøer, der var indtaget af ikke-hvide karakterer, som udgjorde hele 21%.

Så kvantitativt er der tale om en synlig og talrig repræsentation. Indvandrere og efterkommere udgør 15% af befolkningen, og dertil kommer de danskere, som er ikke-hvide, og som ikke tæller med i indvandringsstatistikken.

Men kigger man nærmere på hvilke roller, ikke-hvide skuespillere spiller, ser man, at de er stærkt underrepræsenteret i hovedrolle-kategorien, lettere underrepræsenteret i birolle-kategorien og stærkt overrepræsenteret i funktionsrolle-kategorien. Dette handler ikke om antal, men om den forholdsmæssig fordeling i de tre rollekategorier, når man sammenligner med hvide karakterer.

HVEM HAR STÅET BAG DENNE UNDERSØGELSE?

Vi er en lille tællegruppe bestående af bestyrelsesmedlemmer og menige medlemmer: forperson Sandra Yi Sencindiver, bestyrelsesmedlem Kat Stephie, suppleant Siir Tilif samt Wift medlemmer Ene Øster Bendtsen og Regitze Estrup. Vi har fået konsulenthjælp fra statistiker Thorbjørn Kruse Olesen for at sikre, at vi har indsamlet data på en retvisende måde. Der er kørt kontrol, bl.a. Chi Square test for at tjekke, om der er statistisk evidens på de forskellige udtræk.

HVORDAN HAR VI GJORT?
Herunder gennemgår vi, hvordan vi har defineret de forskellige klassifikationer, og hvordan vi har defineret de valgte identitetsmarkører.

IDENTITETSMARKØRER BAG KAMERAER
Bag kameraet har vi set på køn, alder, hudfarve (etnicitet) for producer, forfatter, instruktør, fotograf og klipper. Funktionsvariation (handicap) og seksualitet er ikke taget med, da det ikke (altid) er noget, der kan ses eller vides, og af hensyn til GDPR.

IDENTITETSMARKØRER FORAN KAMERAET
Foran skærmen har vi primært taget udgangspunkt i karakteren i fiktionen, når det kommer til køn, seksualitet og funktionsvariation (handicap). Eksempelvis har vi registreret, at en karakter har en funktionsvarians (handicap), er queer eller nonbinær, og ikke om skuespilleren er det (da det heller ikke er noget, man med sikkerhed kan vide). Her har vi i stedet for set på, hvad publikum ser på skærmen, altså hvordan forskellige grupper af mennesker i samfundet repræsenteres, om de forskellige grupper kan spejle sig i fortællingerne.

Med hensyn til registrering af hvid versus ikke-hvid, har vi også set på skuespillerens baggrund og herkomst, da dette er en synlig markør for publikum, og en karakter sagtens kan hedde Jacob, være født i Skive og også have mørk hud.

ALDER
Alder er registreret som den alder, en person har den 31.12 det år, filmen blev filmet. Hvis alder ikke kendes, skønnes det inden for et årti.

ROLLER
Vi har inddelt roller i følgende kategorier:

  • Hovedroller
  • Biroller
  • Funktionsroller

(Statister indgår ikke i statistikken.)

Der er ikke en hård, objektiv grænse mellem hvornår en rolle er en birolle eller en funktionsrolle, men vi har kategoriseret dem som følgende:

  • Hovedroller er den/de største roller. Protagonisten, hvis udvikling, kamp og historie vi følger.
  • Biroller er i relation til hovedrollen som f.eks. hjælper, modstander. Behøver ikke at have en udvikling, men har personlighed, en agenda eller motivation ift. til andre karakterer. Er ofte en tilbagevendende karakter.
  • Funktionsroller er rolle, som udfylder en praktisk eller informativ funktion, som optræder i én eller få scener. Er ofte ikke navngivet (politimand, sagsbehandler, læge, sygeplejerske, advokat, jurist, skolelærer, pædagog, sosu-medarbejder, “gammel kvinde”). Rollen har ikke sin egen historie, agenda eller udvikling. Hvis det er en navngiven rolle, kunne navnet ligeså godt have heddet “veninde”, “forbipasserende”, “studerende”, “nabo” osv.

STEMMER (Offscreen)
Er talt med, når køn skal registreres. Men synlige identitetsmarkører som hudfarve er talt ikke med, da man ikke ser dem på skærmen. (Undtaget, hvis det italesættes i replikkerne).

DEFINITIONER
Ikke-hvid defineres som følger:

  1. Afro Descendant (for personer med afrikansk oprindelse)
  2. Latinamerikansk/Hispanic (for personer fra Latinamerika eller med latinamerikansk baggrund)
  3. Asiatisk (f.eks. personer fra Østasien, Sydøstasien, Sydasien)
  4. Indfødt (for personer med oprindelse i Amerika, Australien, Stillehavsøer, Grønland)
  5. Mellemøstlig/Nordafrikansk (f.eks. personer fra Mellemøsten eller Nordafrika)
  6. Balkan (behandles i dansk kontekst som en marginaliseret gruppe pga. politisk historie og religion)

HANDICAP
I følge VIVE vurderer op til 31% af danskerne, at de har et større eller mindre handicap. Handicap er et begreb, der dækker over en bred vifte af varige funktionsvariationer. Ifølge FN’s handicap definition er der fire typer handicap: fysisk handicap (f.eks en person, der bruger kørestol), sensorisk handicap (f.eks. en person som er døv eller blind), psykisk handicap (f.eks. en person med en kronisk psykiske lidelse som PTSD), kognitiv handicap (som dækker alt fra Downs syndrome til ADHD, autisme og andre former for neurodivergens).